Hvis du overvejer at købe en vare på afbetaling, er du muligvis stødt på kreditudbyderen Resurs Bank. Det er en af de helt store spillere inden for finansiering, afbetaling og lån på det danske marked.
Her på siden sørger vi for, at du får alle de nødvendige informationer om Resurs Bank samt en liste over nogle af de mange butikker, hvor udbyderen kan byde ind med finansiering / delbetaling.
Vi anbefaler, at du læser med her på siden for at blive klogere på, om det er den rette kreditudbyder for dig. Du kan med fordel også tage et kig på vores informationssider om øvrige kreditudbydere såsom Klarna – og på den måde finde det bedste match for dig.
Hvem er Resurs Bank?
Resurs Bank er et nordisk foretagende, og de er repræsenteret både som Resurs Bank og Solid Forsikring (datterselskab) i Danmark, Norge, Sverige og Finland.
Koncernen startede i 1977 som et finansieringsselskab og blev i 2001 tildelt en banklicens, som gav dem tilladelse til at agere bank.
Resurs-koncernen har i dag mere end 5,7 millioner kunder på tværs af de nordiske lande. De beskæftiger sig med alt fra afdrag og privatlån til kreditkort, forsikringer og naturligvis afbetalingsløsninger.
I 2016 blev koncernen børsnoteret i Sverige som Resurs Holding. Det vil sige, at der ikke kan herske nogen tvivl om, at der er tale om en seriøs, ambitiøs og erfaren aktør på markedet for finansielle ydelser.
Sådan shopper du på afbetaling i samarbejde med Resurs Bank
Der er flere forskellige måder, hvorpå du kan købe på afbetaling i samarbejde med Resurs Bank. Resurs Bank tilbyder blandt andet køb på kredit og afbetaling direkte gennem udvalgte butikker og webshops. I sådanne tilfælde skal du blot handle, som du ellers ville, og vælge Resurs Bank som betalingsmiddel.
Processen vil typisk se ud som følger:
- Find en af de mange Resurs Bank butikker, som du vil handle hos
- Vælg de varer, som du ønsker at købe
- Læg dem i kurven og gå til betaling
- Indtast dine oplysninger og vælg Resurs Bank som betalingsmiddel
- Gennemfør de nødvendige godkendelses- og oprettelsestrin
- Modtag dine varer og betal senere
Resurs Bank tilbyder også deres Supreme Card, som giver dig mulighed for at købe på afbetaling, uanset hvor du handler. Her får du mulighed for at udskyde din betaling til et senere tidspunkt (altså mulighed for at købe på kredit eller faktura), men du får også mulighed for at dele din betaling op i mindre bidder. Resurs Bank kalder det for delbetaling, andre kalder det for afbetaling – under alle omstændigheder er pointen, at det er smart. Vi skal nok komme mere ind på dette smarte kort lidt senere i guiden.
Hvilke andre kreditydelser kan du få gennem kreditudbyderen?
Udover muligheden for at betale med Resurs Bank, og dermed købe dine varer på afbetaling, så tilbyder banken også andre kreditydelser. Blandt andet har du mulighed for at optage et forbrugslån på op mod 300.000 kroner. Hele ansøgnings- og godkendelsesprocessen foregår online, så der går sjældent mere end 1 til 3 hverdage, før du har pengene på din konto.
Det kan i nogle tilfælde godt give mening at optage et lån i stedet for at købe på afbetaling. Det gælder eksempelvis, hvis man skal købe mange dyrere varer, og / eller hvis man skal købe varer fra flere forskellige butikker.
Ved at samle det hele og optage ét forbrugslån, slipper man for at betale etableringsomkostninger og diverse administrationsgebyrer på flere afbetalingsaftaler. I sidste ende skulle det gerne være med til at spare penge – også selvom renten måske er en smule højere.
Du kan også overveje at få et Supreme Card
Som nævnt har Resurs Bank også et såkaldt Supreme Card. Det er i bund og grund et MasterCard med særdeles fleksible betalingsbetingelser. Det betyder, at du kan bruge kortet, som du bruger dit almindelige betalingskort, men i stedet for at pengene bliver trukket med det samme, kan du betale på et senere tidspunkt.
Det kan enten være en udskudt helbetaling, som kommer som en faktura, eller som en delbetalingsløsning, hvor du afbetaler købet henover et par måneder. Fordelen ved dette Supreme Card er naturligvis, at du ikke er begrænset til de butikker, der tilbyder betaling med Resurs Bank. Til gengæld kan der være nogle ekstra omkostninger forbundet med kreditkortet. Du kan læse mere om vilkår, priser og ansøgning på kreditudbyderens hjemmeside.
Resurs Bank butikker: Vælg delbetaling hos mange kendte butikker
Resurs Bank er den foretrukne leverandør af kreditydelser hos en lang række populære butikker og brands. Du kan blandt andet betale med Resurs Bank hos Silvan, Magasin, Biltema, British Airways og mange flere.
Vi har samlet en oversigt over nogle af de kendte og mindre kendte butikker øverst på siden. Denne oversigt bliver jævnligt opdateret. Så gælder det blot om at vælge den eller de forhandlere og webshops, som du er interesseret i at købe produkter fra på afbetaling.
Og som nævnt tidligere, så behøver du ikke at lade dig begrænse af udvalget af butikker, der allerede tilbyder afbetaling gennem Resurs Bank. Vælger du at betale med et Resurs Bank Supreme Card, kan du på sin vis købe varer på afbetaling fra en hvilken som helst butik eller webshop i hele Danmark.
Der er altså i den grad lagt op til økonomisk fleksibilitet, når du betaler med Resurs Bank, hvad end det så foregår på den ene eller den anden måde.
Her er nogle af butikkerne:
- Silvan
- Biltema
- AutoMester
- XL Byg
- Magasin
- BabySam
- Synoptik
- fl.
Hvilke ting kan finansieres?
Det store udvalg af Resurs Bank butikker betyder naturligvis, at der også er et stort udvalg af ting, der kan finansieres. Vi tør godt gå så langt at sige, at du praktisk talt kan købe alt på kredit eller afbetaling, når du benytter dig af Resurs Bank.
Det vil sige, at uanset om du er på udkig efter en ny computer, en ny telefon, en sofa, et spisebord, byggematerialer, værktøj, et fjernsyn, flybilletter, hotelovernatninger, eller hvis du skal betale en værkstedsregning – ja, så kan det købes på afbetaling.
Hvis ikke du kan finde en butik, der tilbyder Resurs Bank afbetaling, så kan du altid undersøge muligheden for at optage et lån gennem banken eller alternativt bestille et Supreme Card kreditkort. Begge ting gør det muligt at købe varer nu og først betale for dem senere – ligegyldigt hvor du handler.
Gode grunde til at få kredit af Resurs Bank
Der er mange gode grunde til at få kredit gennem Resurs Bank, hvis ikke du har mulighed for at betale lige nu og her. Den helt overordnede gevinst ved at købe på afbetaling er naturligvis den øgede økonomiske fleksibilitet.
Du får mulighed for at købe noget nu, selvom du først har penge til det i næste måned. Det kan være guld værd, hvis man står og akut skal til tandlægen, eller man er nødt til at skifte køleskabet ud, fordi det gamle ikke længere virker.
Men hvilke konkrete ting er det, der leder op til den her fleksibilitet? Jo nu skal du bare høre. Når du køber på kredit (eller afbetaling) gennem Resurs Bank, kan du glæde dig over følgende:
- Muligheden for at rykke hele betalingen til et senere tidspunkt eller for at dele den op i mindre bidder – du bestemmer.
- Mulighed for at købe en dyrere vare af højere kvalitet, end du ellers ville have haft mulighed for / råd til.
- Op til 60 dages rentefri kredittid.
- En sikker købsproces, der foregår gennem Resurs Banks sikre servere.
Der er altså en del, der taler for at betale med Resurs Bank.
Hvad skal der til for at blive kreditgodkendt af udbyderen?
Det er dog ikke alle, der bare uden videre kan få kredit gennem Resurs Bank. Eftersom banken tager en risiko ved at lade dig udskyde betalingen, er de naturligvis interesseret i så vidt muligt at sikre, at de får deres penge.
Derfor skal man kreditgodkendes af Resurs Bank, før man kan få lov til at købe på afbetaling. Det er helt almindelig praksis, og det er med til at sikre, at banken ikke tilbyder finansiering til personer, der ikke har økonomien til at overholde en finansieringsaftale.
Heldigvis er kravene ikke helt uoverskuelige. Som udgangspunkt skal du som kunde opfylde nedenstående kriterier for at blive kreditgodkendt:
- Du skal som minimum være fyldt 18 år
- Du skal have et dansk CPR-nummer
- Du må ikke være registreret i RKI eller andet debitorregister
- Du skal have en stabil økonomi
Kravene kan muligvis variere en smule, alt efter hvilken butik eller webshop du handler igennem. Men som udgangspunkt skal du være myndig, ligesom du ikke må være registreret som dårlig betaler. Din økonomi skal være stabil i den forstand, at du har en relativ fast indkomst, og at du ikke er forgældet i sådan en grad, at Resurs Bank vurderer, at du ikke kan betale dem.
Hvordan er kundetilfredsheden hos Resurs Bank?
Det er naturligvis vigtigt, at man vælger en kreditudbyder, der har tilfredse kunder. Derfor kan det altid være en god idé at undersøge tidligere kunders erfaringer med den pågældende udbyder, inden man indgår en kreditaftale.
Førnævnte er sådan set en god ting at gøre, uanset om der er tale om kreditaftaler som her eller noget helt andet. Ved at bruge bare fem minutter på at læse kundeanmeldelser, kan du spare dig selv for en dårlig oplevelse.
Heldigvis klarer Resurs Bank sig ganske fint på Trustpilot. Her har størstedelen af kunderne i skrivende stund vurderet banken som god eller fantastisk. Det er et ganske pænt tal for en kreditudbyder med tanke på, at branchen generelt døjer med utilfredse kunder, der har svært ved at forstå, at de skal betale af på deres lån og så videre.
Så taget branchens generelle udfordringer i betragtning, kan man ikke sætte en finger på Resurs Banks renommé blandt tidligere kunder. De bliver blandt andet rost for deres overskuelige ansøgningsformular, hurtige betjening via kundeservice, brugervenlige website og attraktive renter.
Nogle af kritikpunkterne går på, at der til tider er lidt lang kommunikationstid mellem Resurs Bank og forhandlerne. Skulle du eventuel returnere et produkt, som du har købt på afbetaling gennem Resurs Bank, kan du med fordel kontakte både forhandleren og Resurs Bank for at sikre, at lånet bliver annulleret.
Betal med Resurs Bank – men husk din sunde fornuft
Der er ingen tvivl om, at køb på afbetaling er en kærkommen mulighed for mange. Den åbner op for et større økonomisk råderum i hverdagen og giver i øvrigt også mulighed for akut at kunne anskaffe nødvendige ting, hvad end det så er en ny telefon, en ny studiecomputer eller nogle hvidevarer.
Det er dog fortsat bedst at købe varer kontant, hvis man har mulighed for det. Selvom omkostninger til at købe på afbetaling gennem Resurs Bank er lave, så er de der stadig. Samtidig skal man sørge for at kunne betale af på sit køb løbende. Hvis man køber en masse ting på afbetaling, bliver det pludselig til mange penge, der skal betales hver måned.
Sørg derfor for kun at købe på afbetaling, hvis det er nødvendigt. Brug ikke flere penge, end du behøver. Du skal nemlig selv betale dem tilbage på et senere tidspunkt. Det er en rar mulighed at have, men det er vigtigt, at man ikke misbruger den. I sidste ende går det nemlig kun ud over en selv, hvis man mister overblikket over sin økonomi.
Læg et budget og få overblikket
Det er generelt en god idé at lægge et budget, så man har en nogenlunde idé om, hvor mange penge man har til rådighed henover de kommende måneder. Ved at gøre dette kan du få en idé om, hvor dyr en vare du har råd til at købe på afbetaling, uden at det kommer til at give problemer for din økonomi. Resurs Bank vil helt sikkert være mere tilbøjelige til at godkende dig, hvis du udviser økonomisk ansvarlighed og overblik.
Et budget lægges ved at trække alle dine faste månedlige udgifter fra din månedlige indtægt. Det beløb du har tilovers er dit rådighedsbeløb. Det skal kunne dække din afbetaling, samt alle de omkostninger, som ikke er faste (eksempelvis cafébesøg, rejser og lignende).
Her er det naturligvis vigtigt at huske på, at man altid skal betale af på sin gæld som det første. Så må alt andet (cafébesøg, rejser, biografbilletter, fredagsbøffer og så videre) komme i anden række. På den måde undgår du på bedst mulig vis at ende i RKI.