Jagttøj på afbetaling bliver mere og mere populært. For skal dit jagttøj være i en ordentlig kvalitet, kommer bliver det hurtigt dyrt. Derfor tilbyder mange jagtudstyrsbutikker en rentefri afdragsordning. Det betyder, at dit jagttøj ikke bliver dyrere, selv om du deler betalingen op i mindre bidder. Læs med her, og få mere at vide om, hvordan du køber jagttøj på afbetaling.
Jagt er en fed hobby, hvor du kommer helt tæt på naturen og de dyr, der lever i den.
Men skal det være en god oplevelse hver gang, kræver det noget godt, solidt jagttøj og andet jagtudstyr.
Godt jagttøj koster mange penge
Det er dyre sager, hvis du vil have det i en kvalitet, som kan holde til at alle de udfordringer, du kan komme ud for i naturen. For jagttøj skal kunne holde til både regn, blæst, mudder og at turen gennem et krat, når du skal bevæge dig uset rundt i naturen.
Samtidig er det vigtigt, at du ikke kommer til at fryse i jagttøjet, så du redder dig en forkølelse eller halsbetændelse. Derfor skal jagttøjet helt både være vand- og vindtæt – og tillade kroppen at ånde, så du ikke ender med at blive kold og klam af sved, når du ligger musestille på en pyrschjagt.
Køb jagttøj på afbetaling
Derfor kan indkøb af nyt jagttøj fra yderst til inderst hurtigt blive en meget bekostelig affære. Det kan nemt løbe op i fra 5.000 til 20.000 kroner alt efter det valgte mærke og den valgte kvalitet.
Det er mange penge at skulle hive ud af privatbudgettet til din hobby.
Men heldigvis tilbyder de fleste jagtudstyrsbutikker en oftest helt rente- og gebyrfri afdragsordning, eller at du kan tage et forbrugslån til jagttøjet direkte i butikken.
Hvad er afbetaling?
Vælger du at købe jagttøj på afbetaling, betyder det, at du deler betalingen op i flere mindre bidder.
Det betyder i princippet, at du låner til jagttøjet.
Det er dog ikke butikken, du låner pengene af, men et finansieringsselskab som butikken samarbejder med.
Køb på afbetaling uden renter
Tidligere skulle du betale renter og gebyrer på denne type afbetalingslån. Men hen over de seneste år er det blevet mere og mere populært at tilbyde kunderne en rente- og gebyrfri afbetalingsordning.
Den går ud på, at du afbetaler jagttøjet med et fast beløb hver måned over en 6-12 måneders periode. Altså ender jagttøjet ikke med at koste mere ved at du køber det på afbetaling, end hvis du havde købt det kontant.
Men det gælder kun, hvis du husker at overholde betalingen af dine afdrag. For gør du ikke det, løber der hurtigt høje gebyrer og strafrenter på det lån, som afdragsordningen i virkeligheden er.
Det betyder, at det hurtigt bliver dyrt for dig at have købt jagttøjet på afbetaling. Og har du stadig ikke mulighed for at betale dine afdrag, ender du med en inkassosag, og at blive registreret som dårlig betaler hos enten Experian (det gamle RKI) eller Biznode.
Hvordan finder du ud af, om du har råd til afbetaling
Vil du være helt sikker på, at din gratis afbetalingsaftale ikke ender med at blive et dyrt bekendtskab, skal du sikre dig, at du har luft nok i privatøkonomien til afdragene hver måned.
Har du f.eks. købt jagttøj for 5.000 kroner, som du afdrager rente- og gebyrfrit over 10 måneder? Så skal du som minimum have 500 kroner til overs på kontoen hver måned, som du kan bruge på afdragene.
Derfor er det altid en god ide at lægge et privatbudget, før du drager ud for at købe jagttøj eller andre ting på afbetaling. Det giver dig fuldstændig styr på indtægter og udgifter, og hvor meget du har til overs på kontoen hver måned.
Men det er ikke helt nok, lige nøjagtigt at have 500 kroner til overs hver måned, hvis du skal købe jagttøjet på afbetaling. For det bliver hurtigt surt og økonomisk trangt, hvis du bruger alt hvad du tjener hver evig eneste måned.
Hvorfor skal du aldrig tage et forbrugslån i butikken?
Det er ikke alle jagtbutikker, som tilbyder en gratis afdragsordning. I stedet tilbyder de dig at oprette et forbrugslån gennem butikken til at købe dit jagttøj for.
Selv om det er nemt for dig, er det ikke nogen god ide. For butikken får nemlig kommission for at formidle lånet. Den kommission er der kun én, som kommer til at betale – nemlig dig.
Derfor vil du oftest kunne få et lån billigere ved selv at optage lånet direkte hos et finansieringsselskab på nettet. Også selv om du tager lånet hos det samme finansieringsselskab, som butikken tilbyder lån hos.
Det giver dig et billigere lån – og dermed en ”billigere pris” på det nye jagttøj. For renter og gebyrer skal jo lægges oven i den pris, du skulle betale for jagttøjet i butikken.