En kredit er et pengebeløb, der stilles til rådighed af en kreditgiver – det kan f.eks. være en bank. Du betaler kun for din kredit, hvis den bruges. For mange fungerer deres kassekredit e.l. som en form for sikkerhed, der kan ibrugtages i tilfælde af uforudsete omkostninger.
Der findes forskellige former for kredit
Indhold
I Danmark opereres der hovedsageligt med to grundlæggende former for kredit:
- En kassekredit
- Betalingskort med kredit
Herunder følger en nærmere beskrivelse af de to former for kredit. Foruden ovenstående betragter mange også afbetaling, delbetaling og lån som en form for kredit. Det er dog diskutabelt, hvorvidt det er tilfældet. I alle tre tilfælde ydes der nemlig et lån, som skal afdrages i forbindelse med f.eks. et køb via en netbutik.
Kassekredit
En kassekredit stilles som regel til rådighed af din private bank. Ønsker du at etablere en kassekredit, kræver det en kort samtale med din bankrådgiver. Det er nemlig i samarbejde med din rådgiver, at et passende kreditbeløb skal findes. Ligeledes skal der indgås en aftale om, hvor høj en rente du skal betale.
I dag tilbyder de fleste banker både kassekreditter og et bredt udvalg af kreditkort. Mange banker oplever dog, at de danske bankkunder foretrækker kassekreditten til fordel for et kreditkort.
Kreditkort
Et kreditkort kan på mange punkter sammenlignes med en kassekredit, der blot er tilknyttet et betalingskort. Derfor medfølger de traditionelle funktioner fra et alment bankkort naturligvis. Der findes et bredt spektrum af forskellige kreditkort, men et af de hyppigst udstedte er MasterCard Gold.
Med MasterCard Gold kan du nyde godt af flere fordele. Blandt andet et kreditmaksimum på op til 50.000 kr. og en glimrende rejseforsikring. Kortet kan naturligvis benyttes i alle butikker (fysiske og online), der normalt tager imod kort fra MasterCard.
Køb på kredit – hvad er det?
Som tidligere angivet, så betragtes diverse finansieringsløsninger ofte også som kreditaftaler. De karakteriseres dog i højere grad som et lån, der ydes, når dit køb foretages. Dette vidner naturligvis om, at der er forskellige meninger om, hvad der definerer ordet kredit.
Derfor er det også vanskeligt at give et entydigt svar på, hvad det vil sige at få kredit. Flere steder ser man nemlig danske netbutikker, der reklamerer med køb på kredit eller udskyd betalingen. I tilfælde af, at betalingen udskydes, er der tale om en kredit, da du derved får ydet en kredittid, før betalingen skal falde.
Er der blot tale om en gængs afbetalingsordning, igangsættes afbetalingen med det samme. Derfor betragtes det mere som et lån end som en egentlig kredit. Ikke desto mindre er det dog muligt at foretage køb på kredit, hvor købet foretages og produktet fremsendes, mens betalingen udskydes et bestemt antal dage eller uger.
Kan alle få kredit?
Kredit kan være relevant i mange sammenhænge. Det kan være i tilfælde af, at du ønsker en kassekredit, der kan fungere som en nødløsning, såfremt en uforudset regning dumper ind ad døren. Det kan dog også være i form af et betalingskort med kredit, der kan benyttes til at udskyde betalingen af dine forbrugskøb m.v.
Fælles for alle former for kredit er, at du først skal godkendes til kreditten. Derfor er det ikke alle, der kan få kredit. Alt efter kredittens størrelse, vilkårene i aftalen samt kreditgiver, er der dog forskel på de krav, man skal leve op til. Dette ændrer dog ikke på, at det ikke er alle, der kan få en kredit.
I alle tilfælde – uanset hvilken form for kredit du søger – skal du forsøge at sikre en fornuftig aftale, hvor rente- og gebyrniveauet er sobert.