Der er ingen tvivl om, at danskerne i den grad har taget gaming til sig. Vi gamer som aldrig før – både unge og gamle. Og når man er gamer, så vil man ofte gerne have en ordentlig computer med de helt rigtige specifikationer. Og hvordan gør man det? Jo, det kræver som regel, at man bygger sig egen computer.
Der er med ét blevet et stort marked for byg selv PC’er, og det er altså ikke helt uden grund. For med en byg selv PC får du frie tøjler for, hvordan din computer skal se ud, hvordan den skal performe, og hvad den skal kunne.
Er man lidt ferm til elektronik og hardware, så er det en oplagt mulighed at vælge en byg selv PC. Det eneste problem er bare, at det sjældent er billigt at købe samtlige dele til en computer. Heldigvis er der kommet et bredt udvalg af forhandlere, der gør det muligt at købe en byg selv PC på afbetaling. Du kan dermed få råd til din drømmecomputer, selvom du ikke har en formue stående på din bankkonto.
Fordele ved at købe en byg selv PC på afbetaling
Når vi siger, at du kan købe en byg selv PC på afbetaling, så mener vi i virkeligheden to ting. Du kan enten købe:
- Et byg selv PC-kit, hvor du får alle delene og blot skal samle computeren
eller
- Alle de separate dele, der skal til for at bygge en PC
Begge dele er gode muligheder, og det er blot et spørgsmål om at vælge, hvad du er mest tryg ved. Fordelen ved at vælge et kit er som regel, at du er sikker på, at alle delene passer sammen. Der er altså mindre research forbundet med at vælge den metode.
Omvendt kan du ved at købe hardware separat være med til selv at bestemme 100 %, hvordan computeren skal bygges op, og hvilke specs den skal byde på. Så der er altså både fordele og ulemper ved begge metoder.
Fordelen ved at købe en byg selv PC på afbetaling – uanset metode – er dog, at du kan komme i gang allerede i dag, selvom du måske ikke har penge til at købe din byg selv PC kontant. Når du køber den på afbetaling, får du leveret alt det, som du skal bruge, lige nu og her, selvom du først skal betale på et senere tidspunkt.
Hvorfor bygge sin egen PC?
Vi har allerede været inde på, hvorfor det kan give mening at bygge sin egen computer, men lad os lige dykke lidt mere ned i det. Der er i dag et stort udvalg af gaming computere og workstations, som er færdigbygget, og som kan en hel masse.
Problemet med disse er dog ofte, at der er nogle enkelte specifikationer, man gerne vil ændre. Måske man vil have et lidt bedre grafikkort, et andet kabinet eller noget tredje. Det kan hurtigt blive dyrt, hvis man køber en færdigbygget computer for herefter at skifte en komponent ud mere eller mindre med det samme.
Og det er her, at byg selv PC’en kommer ind i billedet. Her har du 100 % kontrol over, hvilke komponenter computeren udstyres med, hvilket kabinet den bygges i og så videre. På den måde kan du skræddersy en computer, der lever op til dine behov.
Samtidig er det også ofte billigere at købe de enkelte komponenter eller et byg selv kit, end hvis du gik ud og købte en færdigbygget computer. Der er altså meget, der taler for at bygge sin egen PC. Det kræver dog, at man har modet på selv at sætte computeren sammen.
Du kan også købe en færdigbygget PC på kredit
Hvis ikke du er frisk på at skulle rode med kabler, thermal paste og lignende, så kan du også købe en færdigbygget PC på kredit. Det er ofte lidt dyrere, men til gengæld sparer du tid og besvær – og det er også værd at tage med.
En færdigbygget computer er i den grad plug and play. Ofte skal den blot sættes i stikkontakten, og så er du klar til at game, arbejde, eller hvad du ellers skal bruge din nye computer til.
Men fordi den er dyrere, kan det også være, at det bliver en anelse uoverkommeligt at skulle betale kontant. Så er der heldigvis også mulighed for at købe din færdigbyggede computer på afbetaling. Præcis som med byg selv computeren, får du også her mulighed for at dele betalingen op i en række mindre bidder.
Dermed bliver det mere overskueligt og mere opnåeligt at få fingrene i en god computer. Fordelen ved at købe en computer på afbetaling, hvad end den så er færdigbygget eller ej, er naturligvis også, at man kan få råd til en dyrere og bedre computer. Fordi du ikke skal betale kontant, men i stedet skal betale computeren af over flere måneder, vil merprisen for bedre komponenter ikke virke lige så voldsom.
Frisk på at få en vild computer? Så køb en byg selv PC på afbetaling allerede i dag.
Hvad skal der til for at købe computerdele på afbetaling?
Når du køber computerdele på afbetaling, så tager du i realiteten et lån. Du når bare ikke at få pengene over på din konto, da de i stedet går direkte til forhandleren. I stedet får du naturligvis dine computerdele, som du så kan bruge til at bygge din computer.
Fordi der er tale om et lån, så er der naturligvis også nogle krav til dig som låntager. Det er ikke anderledes, end hvis du overvejer at optage et billån, et boliglån eller et forbrugslån. Du skal nemlig kunne kreditgodkendes, så kreditudbyderen kan vide sig nogenlunde sikker på, at de nok skal få deres penge tilbage.
En sådan kreditgodkendelse vil typisk stille følgende krav til dig som låntager:
- Låntager skal være myndig
- Låntager skal have en folkeregisteradresse i Danmark
- Låntager skal have en stabil økonomi og et ikke alt for højt gældsniveau
- Låntager må ikke være registreret i RKI eller andet debitorregister
Kan du opfylde ovenstående krav, er du godt på vej til at blive kreditgodkendt. Du skal dog være opmærksom på, at enkelte kreditudbydere kan have andre eller yderligere krav til deres låntagere. Læs derfor op på aftalen, når du ansøger om at købe computerdele på afbetaling. Der er jo ingen grund til at spilde hverken din egen eller udbyderens tid.